Douglas gulve

Passer både til gammelt og nyt

Douglas er en træsort som har en meget markeret struktur og synlige knaster. Gulvet har en lys nuance og et livligt udtryk. Gulvplankerne kan fås ekstra brede, hvilket gør dem ekstra velegnet i gamle huse, som vil bevare sin ægte karakter. Douglas er også velegnet i nye huse hvor man gerne vil have et gulv med en karakteristisk struktur. Douglas gulvet skal akklimatiseres og opbevares 8-10 dage i rummet inden lægning.

Som tillægsydelse kan gulvene leveres med affaset kant og olieret eller lakeret.
Gulvplankens mål = dækmålet.


Lange længder:
NB. Alle Douglas planker fås med enkelte undtagelser også I længderne 6-7 m; 7-8; 8-9; 9-10. Gulvplankerne kan fås i længder op til 15 m.

Kvalitet C = Classic ; knaster vil forekomme, men vil være pepareret,
splint og brunkerne kan forekomme.

Alle Douglas planker leveres med fer og not på langsiderne. Douglas plankerne er uden endenot og ikke afkappet på mål eller i vinkel over enderne. Der kan ligeledes forekomme svindrevner i enderne. Plankerne skal derfor justeres på længden inden montering og der må regnes med op til 250 mm til afkapning.

Douglas er en træsort med en meget markant årestruktur og knaster. Douglas planker leveres i natursortering 1.-2. sortering, med de bedste 3. sortering. Knasthuller er spartlet og repareret og efterfølgende slebet. Der kan dog forekomme enkelte knaster som skal repareres på stedet, før gulvet slibes og overfladebehandles.

I douglas planker kan der i enkelte tilfælde opstå oprifter i overgangen mellem vårved og høstved. Det kan enten limes eller eventuelt afskæres.

28mm plankerne leveres med en lille fas på kanterne.
26 og 33 mm planker er skarpkantet.

Svindfuger må påregnes alt efter årstid og relativ luftfugtighed.

Akklimatisering : Der anbefales 8-10 døgn.

Træfugt: 10 % +/- 2 %
Breddetolerence: Max 0,3 % af plankebredde.
Tykkelsestolerence: Max 0,6 mm.

Comments are closed.